Lidt om mig

Mit navn er Christian Rolighed, og jeg arbejder som privatpraktiserende psykoterapeut i København. Jeg har en baggrund som frivillig i både Headspace og Psykiatrifonden, hvor jeg har støttet mennesker i at finde vej gennem psykiske udfordringer. Derudover har jeg arbejdet hos Prescriba, hvor jeg visiterede klienter og matchede dem med behandlere der havde de rette kompetencer.

Jeg har en cand.merc.-uddannelse i Strategy & Organization fra Syddansk Universitet og har tidligere arbejdet i konsulentbranchen med digitalisering og IT-projekter. Det var en spændende tid med fantastiske kollegaer, men jeg kunne mærke, at det ikke var det, jeg skulle fordybe mig i på den lange bane.

Hvorfor psykoterapi?

Der er flere årsager til, at jeg valgte at blive psykoterapeut. Min egen erfaring med terapi har vist mig, hvor livsændrende det kan være, og jeg har selv arbejdet med mange personlige udfordringer. Psykisk sundhed er noget, der betyder meget for mig – både for individet og for samfundet som helhed. Jeg finder stor mening i at hjælpe mennesker med at vokse, ændre sig og overvinde de udfordringer, de står over for. At se klienter opnå indsigt og personlig frihed er utroligt motiverende for mig.

Derudover benytter jeg mig af flere forskellige terapeutiske tilgange, hvilket giver mig mulighed for at skræddersy forløb, der passer præcis til den enkelte klient. Denne fleksibilitet gør mit arbejde både kreativt, varieret og intellektuelt stimulerende, hvilket jeg værdsætter højt.

CV